Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
Hændelser i sit Liv, seet saa lidt af Verden, og dog
var det allerede til Fortiden, hun sendte sine Tanker,
Erindringen om den, udbredte sit Lys over hende,
ligesom Solen efterlader sit Varme Skeer paa Himlen,
længe efter at den er forsvunden Hun troede paa
Viben og vidste, at han vilde komme engang igjen
tilbage til hende, han havde vel ikke lovet det eller
nogensinde røbet, hvad han ønskede at skjule, det
behøvede-3 ikke heller, hun hengav sig sorglos og
1111eky111ret til en Følelse-, der drog Næring af Alt
hvad hun saae omkring sig, af Lyngen paa Heden,
af Blomsten-? Duft, af Skovens Stilhed og det
skjælvende Blad; hans fordringslose Hengivenhed,
hans Ord og disse gjennemtrængende, alvorlige
Line, der aldrig lode hende udenfor deres Syns-
kreds, fulgte hende overalt. — Kjærligheden bestaaer
ligesom Svalen næsten kun af to lange Vinger,
man kalder dem Haab og Længsel, naar de have
hævet sig over alle Taarne, alle Bjerge, alle Hin-
dringer, miste de først deres Evne til at flyve, der-
næst døer Fuglen.
Samme Aften, medens Beate sad i sit Kammer,
drømmende og ligegyldig for enhver ydre Paavirkning,
rede to Mænd igjennem Skoven ved Hademarschen,
ad en af de smalle Stier, som cheget havde dannet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
