Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
holder af Dig, det var for din Skyld, han kom, det
kan jeg forstaa; men et Ord, et Haandtryk maatte
der vel være tilovers for mig. Jeg har længtes
efter ham hver Dag, siden han drog fra os, han
derimod glemte mig.«
»DU gjør ham Uret, han vilde være kommen
over til Dig, men hans Fjender banke paa Porten
derude, hører Du, hvor de raabe? Han maatte
flygte! Kay· — Kav! min kjæreste Broder! Hjælp
ham, gaa ned til dem og søg at opholde dem, saa
han kan faae Tid til at komme bort, lad det være
Dig, han skylder sin Frelse«
»Ja, ja, jeg kan maaske hjælpe ham,« raabte
Kay heftig, »jeg fryser, seer Du, hvor jeg ryster,
men jeg vil redde Viben. — Tov lidt,« raabte han
ud af Vinduet, »lnk ikke op, før jeg er hos Jer.«
Han forlod Værelset og støttede sig til Muren, idet
han ilede ned i Gaarden.
Da Viben steg ud af Vinduet, svang han sig
over i et af de gamle Træer, som stode langs med
Muren, og lod sig glide ned af Grenene, til han
naaede Gaarden. Skjult af Stammen tøvede han
lidt for at. lytte efter Samtalen mellem Ratlovs Folk
og Mændene udenfor. Kay kom til, han nægtede,
at Viben var der, men Ditmarskerne foretrak, at
-—.—,—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
