Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
»Ellekokken er en gammel, grøn En, større og
førere over Skulderen end Folk nuomstunder. Han
kommer først frem om Aftenen efter Solnedgang,
eller naar Taagen falder, saa kryber han op mod
Land imellem Sivene og tager paa som et grædende
Barn, eller som En, der er i Nød og raaber om
Hjælp, alt for at lokke veifarende Mennesker udi
det gyngende Dynd Naar de komme ham nær
nok, drager han dem til sig og suger dem ud, til
der ikke bliver Andet end Benene og Bælgen til-
bage. — Hør-l nu tnder han igjen, livagtig som et
lille, grædende Barn.«
»Herre Jesusl« hviskede den Anden og ker
endnu nærmere til Fortælleren· »Hvis han gav sig
til at suge paa os.«
»Han kan ikke naae ind til Land, saa gaa
Kræfterne fra ham, han maa blive nede i Dyndet.
Der var en Mand fra Lytke Rade, som uforvarende
fik ham at se i det klare Maaneskin Han sagde,
han var ganske grøn paa hele Kroppen, med en
knuppet og vortet Hud som en Fro, og ingen
Klæder paa-«
»Jngen Klæder paa!
,,Jstedetfor havde han om Livet et Bælte af
Menneskeknogler, trukne paa en Snor, og om Halsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
