Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
en bred Pibekrave om Halsen. Det var Præsten,
Pavel havde vækket op af Søvnen,· og som kun
tovende og høist uvillig forlod sin Bolig. Han gik
og knappede den lange Kofte til og udbrød imidlertid
i en Strøm af Vebreidelser, paa hvilke Pavel lyttede
med sjelden Taalmodighed-
,,Hvad nytter det, I bliver vred ?« ytrede han
endelig, ,,jeg har jo ikke valgt Tiden, vi maatte
tage den, som den faldt. J er vel ikke bange for
at gaa herover i Mørke? -— De Levende skal Intet
gjøre Jer, saalænge J følges med mig, det kan J
lide paa, og de Døde er J selv Mand for at holde
fra Livet. Skjænd nu ikke mere, høilærde Herre!
J skal blive godt betalt for Jeres Gang. — Om J
vilde være saa god at sige nogle rigtig kjønne Ord
ved Graven, saa gjorde J mig en stor Glæde.«
»Hvad skal jeg sige?« spurgte den gamle Præst,
»jeg kjender jo hverken Dig eller den Døde, som Du
paa en saa usommelig Tid forlanger stedet til Jorden.«
,,Min Dreng er bleven hængt, men det skete
ikke med hans Villie, han var sin Faders bedste
Glæde, — lad os sige, næstbedste, — altid flink til
sin Gjerning, saadan som han kunde sno sig i en
snever Vending, —- og Kræfter, —- og aldrig for-
sagt, aldrig lod han Ørene hænge, — jeg skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
