Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
skriverens Gaard. Reimer Grote var en af de
sidste i Skaren Da han kom forbi Tørvehuset,
hvor Pavel havde gjemt Drengen, standsede han
sin Hest og lyttede.
»Høre J?« sagde han, »der er Nogen, som
klager sig derinde, lad os se efter, hvem det kan
vcere«
De Andre lo. »Det er vel en fuld Mand,«
svarede En. »Reimer er altid saa forsigtig, siden
Ulykken er kommen ind i hans Slægt, drømmer
han kun om Nød og Fare. — Han seer Spøgelser
ved Solskin."
Derefter droge de Andre videre, men Reimer
red hen til Tørvehnset, bandt sin Hest ved Stolpen
og aabnede Døren
Under Forsøget paa at gjøre sig fri havde den
bundne Dreng snæret Baandene fastere omkring sig,
hans Haandled og Been vare underlgbne med Blod,
og foraarsagede de heftigste Smerter. Reimer fandt
ham fammenkroben og klynkende imellem Tørve-
stablerne og drog ham Ud i Lyset. Han overskar
Baandene og løfte Tørklædet, der var snøret om
han-3 Hoved. Drengen saae ængstelig hen mod
Døren og foer sammen, hvergang Vinden bragte
den til at bevæge sig, medens han fortalte, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
