Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Regines Arv tilbage, Herregaarden tilbage, Jorden
og Familiegodset tilbage, hvad havde de saa at
fordre mere? Ja, Du kan begribe, hvad der blev
for en Støi, da vi hørte dette. Sikke Ansigter jeg
saae omkring mig, jeg vilde give fire lybske Skilling
til, at jeg blot kunde have seet mit eget. Den Ene
raabte i Munden paa den Anden, En rev sig i
Haaret, En slog i Bordet, rasende teede de sig Alle;
men hun holdt sig rolig og tavs, Gud forlade hende,
hun lo af os uden at lade sig rokke. Da saa de
kjære Frænder tilsidst fornam, at hun stod fast,
gjaldt det om at bringe saameget ud af hendes
Tilbud som muligt, de faldt over Godset som en
Flok Krager, — hun havde min Salighed ikke faaet
Lov at beholde den Særk, hun gik i, dersom jeg
ikke var kommen hende tilhjælp. Mig vare de bange
for, jeg talte dem efterhaanden tilrette og sørgede
for, at der idetmindste blev saameget tilbage, at
lmn hverken skal komme til at sulte eller torste siden.
Ja, — se mere har jeg ikke at sige, det er Dig, hun
bragte sit Offer, Viben Peter, for at dele Kaar med
Dig forlod hun sin Slægt og sit Hjem og for-
nægtede sin Stand. Dig vil hun tilhøre, og mens
hun nu selv fortæller Resten, gaaer jeg hen og seer
at skaffe os et Herberge for inat, hvad der skal ske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
