Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
som sang i sit Buur fra det aabne Vindue. Det
var Lykken, Kjærligheden, han bød Farvel til begge.
Der laa en usigelig Smerte og Sørgmodighed i
han-3 ædle og ophøiede Aasyn, medens han vendte
sig bort fra disse lyse Billeder og gik ind i Mørket
Ditmarskerne udbredte deres Linie foran Kirke-
gaarden. Trommeslageren fulgte efter Anfvreren
og bnldrede uafladelig paa sin Tromme, deres Larm
og Raab og det Overmodige i deres Miner dannede
en paafaldende Modsætning til det Udtryk, som
hvilede over Viben og hans Mænd, da de atter
kom tilsyne i Kirkens Vindue. Hos Viben var det
Trods- og Bestemthed, rynkede Bryn, funklende Blik-
over de tre Andre hvilede der en tavs Hengivelse-
under hvilken hver af dem skjulte sine Tanker.
Da Viden saae den store Skare af Fjender
samlet foran Kirken, fortæller Neocorus, at han slog
en Knude paa sit Skæg, han bøiede sit Hoved og
sagde:
,,Jeg troer dog ikke, den Lærdom var god, jeg
fik af min Fader, — nu tvivler jeg ogsaa paa den,
det er det værste af hvad jeg her maa lide.«
,,Flygt!« hviskede Johan, »gjem Dig, Broder,
omme bag Alteret er der et skjult Rum, hvor Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
