Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men skabte Digteren: det var Sorgen, der lærte
ham at synge.
»Den var jeg værst, som jeg Vilde bedst, og
det var mig selo,« sagde han engang, da han
pludselig vaagnede op efter en saadan Drøm og
strøg med Haanden henover Panden, som om han
sogte at hortmane de mørke Billeder. »Det bloder
derinde, det vil blive ved at blade, til Uhrvcerket
engang staaer stille. — Kom lad os gaa!«
J de lyse lØieblikke var han meget meddelsom, for-
talte nsandshnlige,J’—agthistoi«ier, som han selv troede,
standsede de Forbigaaende paa Veien og fik sig en
Passiar med dem. Ved enhver saadan Leilighed
udviklede han en særegen Begavelse til at gaa ind
i en Andens Taiikekt·eds, stige eller synke, indtil
han stod iHoide med den, han gav sig af med,
sritte og forste, smigre og lokke, for umærkelig at
faae den Mening frem, den Tanke eller det Billede,
han sogte Altfor meget paavirket af sine egne
Stemninger til en rolig og kritisk Opfattelse af
Andre, besad han i Øieblikket et Skarpsind, en
Jagttagelsesevne, der lod ham gjennemskue hvad
der fængsle-de ham og hvad han brød sig om at
kjende. Modte han i disse lyse Øieblikke, med en
Kapital af to Rigsdaler i Lommen, en Trængende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
