Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Saa fandt P. L. Møller paa en Ansogning om
Understøttelse til mig fra Fonden ad usus publjoos;
jeg skrev den ren og gik op til Excellensen. Jeg
havde ellers kun ringe Lyst til den Tar, men det
fik ikke at hjælpe, Peter Ludvig satte Mod i mig
og afsted gik det. Oppe paa Palæet blev der sagt,
at Excellensen ikke var tilstede for Nogen, men jeg
tænkte, lad os se ad, siden vi nu engang er kommen
paa den Galei, saa gik jeg ind iForvcerelset, kigede
lidt paa Billederne, stod andcegtig og hostede og
rommede mig, for at de skulde høre, der var Nogen,
som ventede. Lidt efter kom Excellensen ud iGalop,
faae paa mine bare Hænder, min luvflidte Frakke
og spurgte, hvad jeg vilde. De maa satte Dem
kort, føiede han til, for jeg skal til Majestæten paa
Antalienborg, og jeg har ingen Tid. Ja, og jeg
skulde til Spisevaerten i »Tre Hjorter,« sa’e jeg,
men jeg har ingen Penge. Saa nævnede jeg mit
Navn og fortalte mit Ærinde, men der var ingen
Ting ved den Sag at gjøre, jeg maatte se at hjælpe
mig med min Pension. Farvel! — Jeg rystede mine
Fjer, da jeg kom udenfor, og tænkte: Det var den
Gang til Golgatha, her kommer Du vist aldrig
mere. Forresten, — hvorfor skulde Manden ikke
have Lov til at snærre, som han gjorde? — Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
