Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
heller ikke et Dogn længer. — Med den Besked
gik de fra Fusingri. — — Siden vi tale saa-
meget om Fusingo, falder det mig netop ind, at det
jo var derfra Jens Gylding stammede, han, hvis
Haand visnede, fordi han slog sin Fader. Derom
er der ellers en smuk Historie, kjender De den?«
»Nei1 men den kan vi faae en anden Gang.
Lad os nu først blive færdig med Christen Hammer«
»Det er bedst vi faaer den, mens jeg husker
den,« sagde Vlicher, »især da den er saa kort. —
Jo, den Jens var en slem Kiiagt, som rendte efter
Pigerne, forodte sit Gods og førte et lystigt Liv
nede paa Nebbegaard En Aften, da han havde
Gilde hjemme, kommer hans gamle Fader reisende
op til Gaarden, gaaer ind i Borgstuen uden at
mæle et Ord og tager Tappen af Ankeret, de sad
og tømte, saa den røde Vin flød hen ad Gulvet.
Jens blev vred og slog Faderen paa Øret Gjæsterne
lagde sig imellem dem, men gamle Gylding bad
dem tie stille og gaa deres Vei. — Han kom til at
slaa mig imod sin Villie, sagde han, det var ikke
hans Mening, men det vil blive ham et dyrt Slag
alligevel· — Dagen efter begyndte Jenses Haand
at visne og svinde ind, og Alt hvad han tog fat
paa visnede. Ulykken fulgte ham i Hælene, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
