Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Kirken vidste nok, at hans Ord gjaldt den gamle
Gylding, som sad i sin Stol og bøiede sig ned, for
at Jngen skulde se, han græd- Da Prædikenen var
tilende, reiste han sig op og gik ud til Jens og
rakte ham Haanden. Lidt efter kom de begge To
ind i Kirken og holdt hinanden i Haanden, og da
havde den Gamle slaaet sin Kappe over Jens, for
at Alle kunde vide, at nu var det bleven godt
imellem dem; saa sad de i Stolen og saae paa
hinanden, og Jens blev ved at holde fast paa fin
Faders Haand, men Ingen af dem sagde noget.
Da saa Gudstjenesten var forbi, stillede Menigheden
sig i en lang Række Udener Kirkedoren og hilsede,
mens Jens og hans Fader gik forbi, siden fulgte
de bagefter dem og sang Paastesalmen for dem,
lige til de kom til gamle Hr. Gyldings Port. Efter
den Dag blev det bedre med Jens, han fik sin
Helsen igjen, men den visne Arm kom sig dog
aldrig. — Det var altsaa til Sankt Hansdag, at
Christen Hammer fik Lov at leve. Han boede nede
hos Birkefogden, som havde taget Jernene af ham,
han vidste nok, at det ikke faldt Synderen ind at
løbe bort. Ellen læste for ham, men Christen hørte
sjelden rigtig efter. Han sad og saae sig om og
vred sine Hænder. Næste Gang naar Lovet springer
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
