Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Fryndse Der boede mange Forjættelser i disse
straalende Øine, megen Varme og en dyb, tilbage-
trængt Lidenskabelighed i deres Udtryk, men tillige
noget Ædelt og Hoisindet og hele den kydske Tro,
som Gud lægger i de Unges Sjæle, de indgode
Tillid og syntes at sige: vi fordre, men skuffe ikke.
J dette Øieblik, da hun hævede dem i Bøn til
Qiiadonnabilledet over Alteret, vidnede de om en
dyb Kummer, hun sænkede sit Hoved, foldede sine
hvide Hænder og sank ned paa Puden i en Stilling,
som i dens hjielpelvse og klagende Forladthed ud-
trykte noget ubeskriveligt Barnligt og Rorende.
Kirken var tom, der havde været Høimesse om
Formiddagen, en stærk Luft fra Rogelsekarrenes
Virak var endnu udbredt i alle Gange. En Svale
sloi omkring oppe under de store Hvælvinger, Efter-
middagsxsolen kastede et funklende og spraglet Skær
gjennem de farvede Ruder og tilintetgjorde næsten
Lyset fra den lille, evigbriendendeLampe, som hang
ned foran Madonnabilledet. Damen var hensunken
i en dyb og inderlig Bon.
Ene var hun dog ikke i den store Kirke. Bag
den nærmeste Pille stod en Mand, indhyllet i en
Kappe, fra hvis Folder et lysbrunt Ansigt stirrede
hende imøde Fra det første Øieblik hun traadte ind,
. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
