Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
led, denne frygtsomme Elsker, der skjælvede, hvergang
han løftede Dørsorhænget til de Værelser, hvori
hans unge Genialinde vedblev at være en Fremmed.
Hvis den Ældres Kløgt kunde skjærme ham
for Ungdommens Daarskaber-, eller hvis Erfaringen
blot var istand til at virke tilbage paa vore Følelser
og lede disse! — Marino kæmpede og fortvivlede,
hans ensomme Kammer gjenlod af Klager, afBonner
og Forbandelser mod Madonna og alle de Hellige,
han forgceves havde anraabt om Hjælp. Der kom
ingen Hjælp. Kampen var frugtesløs, Evnerne
svigtede·
Hos den Unge søger Videnskaben Luft, hos den
Ældre et Skjul. Marino drog sig tilbage og inde-
sluttede sig atter i fin uigjennemtraengelige Ensom-
hed. Kun den gamle Marchese Dolfino havde
uhindret Adgang til ham, han lod til at være en
fuldtro Ven, der stedse blev sig selv lig, deltagende
i Alt hvad der angik Murino.
En sildig Aften kom han ind i Paladset og
fandt sin Ven siddende i en Krog af Salen, ud-
magret, bleg og synlig lidende. Hans hele Væsen
røbede en dyb Sønderknufelfe, Afmagt efter Kampen.
Dolsino rakte ham stiltiende Haanden, tog Plads
ved det aabne Vindue indenfor Altanen og gav sig
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
