Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
ster, der udfoldede sig med al den Skjønhed, som
ligger i en første Kjærlighed — Forstaaer Du mig
Fætter! jeg taler om hende, der siden blev min
Hustru ..... Et helt Livs Ungdom havde jeg
brugt til at elske hende, hun behøvede kun to
Maaneder til at bedrage mig. Jeg reiste bort i
Republikens Tjeneste, overgav mit Hus og min
Hustru til en Vens .Varetægt, — da jeg kom til-
bage, modtog hun mig med nedslagne Øine, for-
færdet og skjælvende, det var, ligesom om hun
anede, at Breden havde sat et synligt Skjændsels-
stempel paa hendes kydske Pande. Jeg tav, men
gav Agt, der behøvedes forresten ikke synderlig Aar-
vaagenhed· — Det er det Ubegribelige ved disse
jammerlige Lidenskaber, Du! de fødes ikke blot
blinde, men faae undertiden aldrig Øine til at se
med. — Min Ven, min Æres Bevogter, havde
lært hende at bedrage, men ikke at skjule Bedraget.
En Dag fandt jeg deres Brevvexling og kom til
Kundskab om langt mere, end jeg brød mig om. —
Ja, nu slaaer Du dine Øine ned til Jorden, Ma-
rino, Du vover ikke at se paa mig, Du, som taler
om Ære, som bestandig peger op paa dine Forfædre,
Du veed det nok, Fætter! den utro Ven, Tyven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
