Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
ikke kunde skjelnes fra Sneen, de gik hen over. To
Ryttere red i Spidsen af Toget, en yngre og en
ældre, begge indhyllede i lange Kapper, under hvilke
det klirrede, som naar Pladerne i en Jernrustning
bevæges.
Det havde sneet den hele Dag. Vei og Sti
var skjult, man maatte være vel kjendt med Skoven
for ikke at fare vild derinde. Henimod Aften op-
horte Sneveiret, en streng og bidende Kulde fulgte
efter. Folkene bevægede sig hurtigt og forsigtigt
fremad i en lang Række Jngen af dem talte
synderligt til hinanden, skete det, var det saa dæm-
pet og hviskende, som om de frygtede for at blive
hørte Af og til red den ældste af de to Ryktere
hen paa Siden af dem, skyndede lidt paa dem og
sagde nogle dæmpede Ord.
»Det er et hart Veir inat,« hviskede en af ’
Folkene til ham og bankede sig i Siden, »hun
bider svært i Næse og i Fingre.«
»Værre vil hun bide der, hvor vi stunde til,«
sagde Føreren.
»Saa faaer man at bruge sig desto flinkere,«
sagde Svenden, »det pleier at hjælpe.«
Føreren red atter forud og gav sig i Tale med
den Yngre. ,,Har Du nu rustet Dig vel, min Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
