Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
»Det har den,« svarede Bjorn med etHovednik;
»hvad kan jeg gjøre ved det? Folk faaer at lade
mig i Fred, jeg er ikke den, som søger Splid med
Nogen, men kommer de mig fornær, skal de min
Sjæl tappes.«
»Hvad var det, Jens mente med Kniven? Var
det En, J-tappede?" spurgte Karen.
»Naturligvis. Jeg blev krænket af en fornem
Mand, jeg og en brav og hæderlig Kammerat, salig
Hr. Ebbe Strangeson, han ligger nu, stukket igjennem
fra Bryst til Ryg, ude i en Lergrav ved Koldiug
Samme fornemme Mand var Rigens Hovmefter,
havde Retten i sine Lommer, var anseet af de Store
og gik ud og ind hos Kongen; men det fik Alt-
sammen ikke at hjælpe, jeg mødte ham en Dag paa
Høibro, alt som han drog til Slottet, jeg rendte
ham min Daggert i Livet og kylede ham ud i Ka-
nalen. — Han hed ellers Pon Laxmand, om J vil
vide det."
»Ja vist!« raabte Jens Padebjerg ivrig, »og
nu kommer det Bedste af Historien, efter hvad jeg
har hørt sige, for da J kylede ham ud, raabte J
efter ham: »Svom nu Lax, mens din Natur er
Vandet!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
