Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Gjæsterne saae raadvilde og spørgende paa hverandre,
Jens var den Eneste, der blev sig selv lig.
»Nu vil de nok gjøre Skjemt til Alvor heroppe,«
raabte han og tog en Stormhne og en Stridsoxe
ned fra Væggen. Derefter ilede han hen for at
spærre Døren, men Bjælken, som skulde stænge den,
var taget bort. Martha stod i Krogen og smilede
dertil. Da Jens ikke kunde finde Bjælken, væltede
han det lange Bord med Bægere og Kander hen
foran Døren J det Samme kom en høi Mand
klædt i Jernrustning frem i den, og udenfor saae
de Fakkellyss og Gangen fyldt med fremmede Strids-
folk· Skrig og Jammerraab lode endnu nede fra
Kjælderen, og ude i Gaarden vedblev Drengen at
slaa paa sin Tromme·
Den Fremmede i Jernrustningen traadte ind i
Salen, hævede Haanden og raabte: ,,Hver Mand
lægge sine Vaaben og give sig iKongens Vold paa
Naade og Unaade."
»Hvem taler saa?« raabte Jens trodsigt, og
traadte frem foran den Jernklædte, støttet til sin
Øxe. ,,Paa Jlensborg pleier kun jeg at byde.«
»Dit Herskab er forbi, lille Jensl det har alt
varet forlænge. Du er lyst fredlos Mand til Tinge,
og her kommer jeg Peder Gyldenstjern fra Avnsbjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
