Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Lysene flagrede og viftede paa Væggen, Vaaben og
·Rustninger klirrede, naar et Slag ramte eller blev
afbødet, derimellem lød de Trnfnes Jammerskrig,
Jens Padebjergs opmuntrende Raab, men fremfor
Alt den gamle Fægtemesters Latter og Haansord,
medens han hug og stak omkring sig til alle Sider
og beundrede sig selv i et dristigt Udfald eller en
vel udført Parade
,,Skade, at vi To ikke kjendte hinanden før,«
raabte han til Jens· »Jeg kunde have bragt Noget
ud af Jer. — J har Anlæg — prægtig i Udfald,
men J forstaaer ikke at dække Jer-«
Karen var halvpaaklcedt kommen frem i den
aabne Kammerdør, hun græd og støttede sig med
begge Hænder op til Karmen
Under dette Optrin blev Martha staaende ved
Vinduet. Da Larmen begyndte nede i Kjælderen,
smilede hun, et Udtryk af Trinan foer over hendes
Aasyn, hun lagde Haanden paa sit Bryst, som for
at tvinge dets Slag tilbage, bøiede sig frem og
lyttede. Det var Hævnen, det var Forløsningen,
hun saa længe havde paakaldt og ventet. Efter-
haanden forandredes hendes Udtryk, hun faae Jens
kæmpe for at værge sit Liv; han havde seet hen til
hende, smilet og nikket til hende som i gamle Dage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
