Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
svarede Jens, »men der ligger en sandseløs Jom-
fru heroppe. Vil J skaane hende?«
»Det lover jeg. Folk af vor Æt slaaes ikke
med Kvinder.«
»Kald Gud til Vidne derpaa, Jakob Gyld enstjern.«
»J Guds Navn! hun skal være fri og frels.«
»Kald Jesus Christ til Vidne herpaa.«
»J Jesu Christi Navn! Vi gjøre hende Jntet
til Skade.«
,,Saa maa det gaa med mig, som det kan,"
raabte Jens· Han bøiede sig over mod Karen og
greb hendes Haand. »Min søde, lille Due, Godnat!
— Jaftes kyssede jeg din Fod, idag døer jeg foran
den, Gud veed i Grunden, hvad der er det Bedste!«
Med disse Ord sprang han fra det Overste af
Trappen midt ned imellem sine Fjender, og nu be-
gyndte en Kamp, vildere, heftigere og mere rasende
end før. Jakob og hans Mænd bleve drevne til-
bage, Jens var uimodstaaelig, han banede sig Vei
imellem dem, traadte over de Faldne og havde
allerede naaet Udgangen. Der stod en Mand med
et langt Spyd.
Da Jens kom imod ham, sænkede han sit
Vaaben og stak ham i Brystet, saa Odden trængte
ud igjennem Skulderen. En Anden hævede i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
