Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, min Ære er tabt, J vare med ved Begravelsen,
mit Huus er tomt, se, hvor de nøgne Vægge grine
Jer imøde; det Eneste, som blev tilbage, er de gamle
Billeder deroppe, hvorfor toge I ikke dem med?
Vare J bange for deres sørgmodige Ansigtet? —-
J har bestjaalet mig, plyndret mig, men derfor
glæder jeg mig ligefuldt ved at se Jer her, med
Smil paa Læben, Dumhed paa Tungen, og derfor
drikker jeg en Skaal for Jer, — J Kjæltringer til-
sammen!" Da Daniel havde sagt dette, hævede han
sit fyldte Bæger og kastede Vinen hen over Lidels-
moendene. Et almindeligt Skraal besvarede denne
Forhaanelse Munk blev siddende og saae sig om,
medens Vinen løb ham nedover Kinderne, de Andre
sprang op og droge deres Kaarder.
»Den Spøg vil koste Dig dit Hjerteblod, lille
Daniel,« raabte Gørtz.
»Ja, det er lovlig glubskt,« forsikrede Munk,
og tørrede sig med Opslaget paa sit Ærme, ,,næsten
mere, end en brav Adelsmand kan fordøie.«
Daniel stod og lo. »Hvad har Du med de
brave Adelsmiend at bestille?« spurgte han-
»Frem med Kaardeni« raabte Gørtz, ,,strax paa
Timen. Hvis Du slipper vel fra mig iaften, skal
Du faa med de Andre at bestille imorgen-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
