Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
lille Taar med, det maa da være morsommere end
at hænge i en Krog paa Væggen Synes J ikke?«
»Det er forfærdeligtl«
Daniel foer op, hans Øine lynede »Hvad er
forfærdeligt?« raabte han. ,,Det er let at prædike
og se ned paa Andre, naar man selv er stillet paa
en Piedestal og vogtet af kjærlige Haanden men lad
dem forft kaste Jer ud i Verden, med Uerfarenhed
til Raadgiver, med Brystet fuldt af Lidenskaber, der
snde, bruse og ville have Luft, — prøv det, istedetfor
at sidde hjemme paa Forundringsstolen og tælle
Traadene i Eders Syramme, saa ville vi snakkes ved
om Resten. — Jeg har moret mig glimrende,
kongeligt. Det er der da intet Ondt i, det For-
færdelige ligger deri, at Intet holder ud og varer
ved. Min Haand kan reise Mure og bygge Taarne,
der trodse Evigheden, men mit Bryst kan ikke
rumme en eneste Følelse som bliver ved at holde
sig frifk til Graven. Det skal briste og visne og
falme omkring os Alt tilhobe Se paa mig, jeg
har læst Venskab og Hengivenhed i Øine, der vare
ligesaa straalende som Eders, men maaske ikke saa
uskyldige; jeg har hørt Kjærlighed hviske fra Læber,
der vare ligesaa rode, men ikke saa rene; jeg har
seet Alt, prøvet Alt og er bleven kjed af Alt, — deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
