Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
ligger Ulykken. Sørg ikke, mit Barn, beklag mig
ikke, jeg er min Salighed ikke et Suk værd. Stille!
hør hvor de støie derinde, det er den Tykke, ham
med Fipskæget, som synger nu, de drikke bestemt al
Vinen fra mig. Jeg maa lidt ind til dem.«
»J er fortabt,« sagde Helene, ,,J staaer ikke til
at frelse.«
,,Det troer jeg selv,« svarede Daniel, idet han
reiste sig. »Hvad skal man sige til det, der er
ingen Ting ved den Sag at gjøre.« Idet han
vilde gaa, blev Døren aabnet af Mikkel. En ældre
Herre, indhyllet i en Regnkappe, under hvilken han
bar en broderet Uniform med et Ordensbaand paa,
traadte frem i Stuen. Han syntes ikke at lægge
Mærke til Helene, men gik hen til Daniel og hilste
paa ham.
,,Jo, det er mig!« udbrød han. »J tager ikke
feil, Hr. Daniel Krag, I gjætter vist ogsaa Aarsagen
til mit Komme.«
«Naturligvis,« svarede Daniel med største
Freidighed, »J kommer for at besøge mig, for at
spørge til mit Befindende, Hr. Baron Ahrensberg
Stiftsbefalingsmanden fra Riberhus hørte maaske
underveis, at her var Gilde paa Gaarden, saa fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
