Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Par Øine — Det var nok ikke godt, jeg fortalte
hvad jeg veed, føiede hun til. Andet hørte jeg
ikke, for derefter stak de Hovederne sammen og gave
sig til at hviske. Men Gertrud veed det. —- Der
er En til, som veed mere, men det tør jeg ikke tale
om, saa bliver Varonen vred. Tag Jer ivare for
ham-« Da Ullen havde sagt dette, viste hans Ansigt
atter sit enfoldige Smil, og han forsvandt med
Hænderne paa Ryggen, lydlos og snigende, som han
var kommen.
»Hvad siger Du nu, Guldbrand·s« spurgte
Daniel, da Fægtemesteren traadte ud fra sin Busk,
»bestandig hører jeg tale om disse Penge i For-
bindelse med Frøken Rosenkrands. Kan Du saa
begribe, hvorfor jeg ikke reiser min Vei? Hun gav
mig Haanden den Aften, jeg løb bort fra min
Gaard. Det staaer opskrevet her, hun troede, da
alle de Andre tvivlede, det var som Musik at staa
og høre paa det, hun sagde-for Djævelen! der maa
gjøres noget til Gjengjæld, forske vil jeg, gruble,
søge, ransage, til jeg bringer Hemmeligheden for
Lyset, derfor kan Du hilse og sige, jeg reiser ikke
for det Første."
Daniel gik. Fægtemesteren sad paa Bænken
og saae efter ham. Derefter stoppede han den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
