Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
udgaaede Pibe, tog sin Fyrtvnde frem, slog Jld og
gav sig til at ryge igjen. Lidt efter kom en ældre
Kvinde gaaende op til Lysthuset, en høi og velvoer
Skikkelse med graalige Haar, der skjultes af et fint,
hvidt Klæde, et blegt Ansigt med mørke, dybtliggende
Øine og stærke Furer i Pande og Kinder. Hun
bar et stort Nøgleknippe i sit Belte og gik noget
foroverboiet, tilsyneladende i dybe Tanker. Da
Guldbrand saae hende komme sig imøde, stod han
op og gjemte Piben. Han smilede og gjorde en
dyb og spottende Hilsen. -
,,For Allandsens Ulykke!« raabte han. »Hvorfor
slaaer J Øinene ned, velbaarne Fru Gertrud! er
jeg maaske saa ualmindelig grim at se paa, eller
kjender J mig ikke mere?« Gertrud gjorde en af-
visende Bevægelse med Haanden og vedblev at gaa,
men Fægtemesteren traadte iveien for hende. »J
vender mig Ryggen, hvergang vi mødes-, det er en
ny Maneer at hilse en gammel Bekjendt paa.«
Gertrud reiste sig op i sin fulde Høide, hendes
Aasyns mørke Alvor vedligeholdt sig, idet hun—
svarede: »Gaa din Vei, Hans Kvastl vi To har
ingen Ting at tale om.«
»Jkke det? — og Fortiden da?«
»Fortiden, det var Trældom, Toilen i Munden.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
