Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
»Men Nutiden, Gertrud, hvad er den?«
»Tøilen i Haanden,« svarede hun triumferende·
»Jeg kan en anden Vise,« sagde Guldbrand
»Fortiden var en skikkelig, lille Pige, som syede to
røde Hjerter i sin Kjærestes Halsklud og sad og
bandt paa hans Hoser· — Nutiden! —- Bum, bnm,
bum! Oldemoder solgte Fanden sit ene Ore for at
faae en Guldring til det andet.« Gertrud vilde
gaa, men da Guldbrand standsede hende, saae hun
op og udbrod: »Dn er en Nar!«
»Skal vi være halvt om det? Der var en Tid,
Madam, da vi ikke vendte forkert Front til hin-
anden, naar vi mødtes, kan Du huske det? Vi
saae surt til Morgenen, fordi der var saalænge til
Aften, og om Aftenen gik vi sammen i Dug og
Maaneskin og byggede Huse af Skyerne og regnede
ud, naar vi kunde flytte ind i Leiligheden«
,,Det er længe siden,« sagde hun dæmpet og
klanglost
,,Alt, det vi begyndte, gik istykker igjen. Da
—vi havde ventet og ventet paa bedre Dage, og det
ikke kunde blive ved til evig Tid, tog vi hinanden
iHaand og sagde: vi maa skilles og glemme. Hvem
mon der glemte sidst? det var vist mig.«
»Ja, det var det vis .«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
