Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
»Jeg har altid havt for blødt et Hjerte. Saa
delte vi vore Midler, det vil sige, jeg gav Dig
mine, og hver af os drog sin Vei, jeg i Krigen for
at slaa Folk ihjel, Du til Byen for at sy Lintoi til
dem. Da vi mødte-3 igjen, var Alting forandret, jeg
var bleven en tapper Korporal, Du — ja, Du var
ikke bleven Korporal, idetmindste ikke ved mit Regi-
ment, skjøndt det kan gjerne være, Du havde flere
at kommandere over. Jeg havde kun een Hest, Du
kjørte med to; min Mundering var af Vadmel, din
af Silke; Du boede her paa Gaarden hos en
gammel Mand, kroget og bøiet, som om han gik og
ledte efter fin Grav. Var det Døden eller Pengene,
Du havde gjort til din Husbond»«
»Hvorfor fortæller . Du mig den Historie?«
spurgte Gertrud heftig og bed Tænderne sammen.
»For at minde Dig om den Dag, vi skiltes,
vi gave hinanden Haand paa at hjælpes ad med,
hvad vi kunde i denne Verden-«
Gertrud rystede paa Hovedet. »Du kan ikke
hjælpe mig, Guldbrand Det er forsilde.«
»Saa kan Du gjøre Noget for mig, egenlig ikke
for mig selv, men for min Frøken Den gamle Baron
har taget hende i sit Husk-, af Naade og Barm-
hjertighed, han er saa eiegod det Skind, ja vist,
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
