Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Gods, og Friherren døde ——Fyrretyve Aars Venskab
var intet Bevis. J gjemte Papiret, jeg læste det.
Om den Sag er det, at Daniel Krag gaaer og
forsker. Vil J høre mere, saa kommer der En, som
ogsaa kan fortælle Noget-«
Det bankede paa Døren, den gamle Fægtemester
traadte ind med en dyb Hilsen. »En flittig God-
morgen til hele Selskabet,« sagde han, henvendt
mod Gertrud.
»Godmorgen, Guldbrandl Hvordan gaaer det,
han holder jer nok for Nar den Krybskytte, som J
lovede at bringe mig. Har J endnu ikke seet noget
til ham?«
»Hvis han bare vilde vente, til vi fik ham at
se, skulde vi snart blive særdige, men Baronen
maa have taget feil, der er- ingen Krybskytte
at finde-«
»Hvorfor spore J ham ikke nede i Skovloberens
Hus, der har han jo sit Tilhold,« ytrede Gertrud.
»Guldbrand snakker som en gammel Krigsmand,
han handler blot ikke slet saa erfarent.«
»Og Fru Gertrud snakker som den Jødekonge
Salomon, blot ikke slet saa fornuftigt«
»J To skal altid mundhugges, saasnart J
komme sammen,« sagde Ahrensberg smilende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
