Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
»Ja,« svarede han og reiste sig fra Stolen-
barsk og bydende »Hvad er det for en Tone, hun
taler i. — Det være hende sagt engang for alle,
at hvis hun nogensinde oftere vover at bringe denne
Sag paa Bane, blot med et Ord, en eneste Stavelse,
saa jager jeg hende ud af mit Hus. Mærk sig
dette. — Fra nu af er det mig, der er Herre«
»Det har J jo altid været,« svarede Gertrud
sagtmodig og vedblev at se ned paa sit Arbeide.
»Derfor behøver J da ikke at raabe saa høit. Hvis
jeg ellers maa sige Baronen Noget, saa er der et
Punkt, hvori J dog ikke har baaret Jer rigtig
klogt ad. For J brændte Papirerne, burde J have
seet efter, om de ogsaa vare der allesammen. Det
glemte J. Der var et blandt dem, det vigtigste,
det jeg før talte om, Brevet fra Rosenkrands, blev
det ogsaa brændt? Det kan gjerne være, men I
veed det ikke, og J skal blive uvidende derom til
Dommedag· Derfor skal J lade være at true og
tage paa Vei, frygte skal J, hæve skal J, og derfor
er det mig og ikke Jer, der er Herre-«
Ahrensberg sank tilbage paa sit Sæde og holdt
Hænderne omkring Hovedet. ,,Gertrud! Gertrudl«
hviskede han. »Hun lægger mig tilsidst i Graven.«
Et Hornsignal lød fra Skytterne nede i Gaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
