Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Gertrnd gik til Vinduet og saae ud. ,,De vente
Hr. Baronen til Kongejagten,« sagde hun ydmygt
og gav sig derefter til at hjælpe ham den broderede
Kjole paa. Baronen saae paa hende, søgte at møde
hendes Øine, men hun nndgik det, rakte ham Hat
og Kaarde og aabnede Døren for ham, idet han
forlod Værelset Lidt efter lød en Jagtmelodi og
Raab og Hundeglam nedenfor, et Tegn paa, at
den naadige Herre red ud af Gaarden. Gertrud
stod støttet til Dørkarmen ved Altanen, hun havde
draget Tæppet tilside og saae ud. Det klare Sollys
skinnede ind til hende.
»Der rider han!« mumlede hun og strakte
truende Haanden nd efter den bortdragende Skare.
»Gnld paa Kjolen og Hovmod i Sindet, Alverden
for hans Fod og skjælvende for en Kvinde.« Sand-
synligvis vilde hun have fortsat denne Monolog,
hvisk- ikke Døren ude fra Gangen i det samme var
bleven aabnet af den gamle Fægtemester, som
traadte ind i Værelset
»Jeg skulde spørge saa flittigt, om det var
Eders Naade beleiligt at tage imod en god Ven?«
»Jo det er, vær saa god, træd J kun nærmere,
Hr. Daniel.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
