Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
,,Ja, medmindre man er gammel.«
»Saa har man Erindringen at varme sig ved
og Ungdom til at holde af sig. Gertrudl ræk mig
en Haand, ingen Snak, ingen Rysten paa Hovedet,
I veed Alt hvad jeg vil vide, hvis J hjalp mig,
blot lidt, hvor jeg skulde takke og velsigne Jer.«
»Folk har saa kort en Hukommelse," svarede
Gertrud »Jeg veed ingen Ting.«
»Det er saa hendes Vane at slaa stort paa,«
ytrede Guldbrand spottende. »Jeg troede, hun
havde et Hjerte, men det er koldt, det er dødt
Naar det kommer til Stykket, saa veed hun ingen
Ting, som hun siger. Hun er maaske bange for at
blande Baronen ind i den Sag. «
»Og hviss saa var, hvad har Du at udsætte
derpaa? Han er mit Herskab. Han har delt sin
Lykke med mig.«
»Ja vist saa,« svarede Guldbrand leende. »Et
Stykke Legetøi har Du været i hans Hus, idag
ved Brystet, imorgen ved Foden, idag i Solen,
imorgen i Støvet Fru Gertrud har sunget ham i
Savn, forgyldt hans’ Lediggang, det er det Hele,
hun venter nu paa sin Betaling, hun stoler paa
Fremtiden, —— en varpose over Ryggen, en Krukke
og en Tiggerstav i Haanden.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
