Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
nægter J at hjælpe os, mig og hende? At række
os en Haand er det Samme som at faae To til
at holde af Jer, og J kan stole paa mit Ord, vi
skulle holde af Jer. Jeg har tidt glemt dem, der
vilde mig ondt, men aldrig dem, der gjorde mig
godt«
Gertrud var bleven tavsere end før, hendes
Ansigt laa i dybere Folder, det viste et Udtryk af
Sorg, som ellers ikke syntes at tilhøre det. Hun
betænkte sig lidt og saae ned for sig. Under denne
Tavshed blev sDaniel Krags Skjæbne afgjort.
,,Jaften veed jeg Jntet,« svarede hun endelig. »Kom
igjen imorgen, saa veed jeg mere.«
»Hvorfor mere imorgen end idag?«
»Jmorgen skal der holdes Dom,« svarede hun
langsomt og høitideligt og gik ud af Værelset. J
den modsatte Dør kom Helene tilsyne, hvidklædt,
frisk, smilende som den unge Morgensol, hun
standsede og løftede truende Fingrene mod Daniel.
Fægtemesteren fulgte efter Gertrud, de to Andre
bleve alene tilbage.
,,Men, Uforsigtige!" sagde Helene, ,,J vover at
komme her.«
»Baronen er jo borte, og jeg længtes efter
Eder.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
