Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
skabets forrige Hyrde reist sin Hytte, og hun hed
Sippe, en ung Tos, fuld af Ondskab og vidt be-
kjendt for den Fortræd, hun voldte allevegne, hvor
hun kunde komme til det. En Dag pryglede hnn
et Faar tildode, fordi det gik og haltede og ikke
kunde følge hurtigt nok med Flokken. Hun tog det
da over Skulderen og skjulte det inde iHytten, for
at faae det begravet om Natten, naar Ingen saae
det. Hen paa Eftermiddagen blev det Regn og tog
til dermed, jo længer det led ad Aften. Sippe
stod i Døren og saae ud, hun skulde hen og kaste
Kule til det dræbte Faar. Da kom en gammel Kone
gaaende op ad Huulveien, der hvor Frøken Klaras
Vogn holder, hun var heel besynderlig klædt og
havde trukket Slaget af en stor, rød Kyse op over
Hovedet. Hun gik hen til Sippe og spurgte, om
hun kunde faae Huusly hos hende, men-3 det Guds
Veir varede.
»Hvad giver J for det?« spurgte Sippe.
»Hvor jeg kom frem i Sverig, tog endnu Ingen
Betaling for at give den Fremmede Hunsly,« sagde
Konen, »men det kan være det Samme, Du skal
faae saameget for din Uleilighed, at Du aldrig
mere behøver at gaa et Skridt for at vogte Faar-«
»Det er for lidt-« sagde Sippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
