Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levede af at se og høre paa mig, jeg var hans
:·)-ieligion, hans Gud, og jeg gik jo herhjemme og
kjedede mig. Hvad skulde jeg finde paa? Det var
altid Et og det Samme, det kunde jeg ikke holde ud,
vel? — Husker Du, Du har selv sagt, at en Natur
som min trængte til Adspredelse og behøvede rigelig
Næring- Tu har idetmindste skrevet det i et af dine
sode Breve; saa tog jeg tiltakke og morede mig med
ham, saa godt jeg kunde. Du smilet, Du tier, er
der vel egenlig noget Ondt deri?« tilføiede hun med
et straalende Blik paa det blege og rynkede Ansigt,
som betragtede hende. —»Men se, der har vi ham
jo, Tu er altsaa ikke vred, vel? — siig nei, siig
strax nei! horer Tal–
Herren satte fin Lorgnet for Øiet, idet han
vendte sig halvt om mod Jens og betragtede ham
med en ubeskrivelig Ringeagt. »Vred!« gjentog han
og trak paa Skuldren, »·det vil sige jaloux, og paa
den Tingest der, nei, min cherel det er jeg iSandhed
ikke, dertil er han altfor umulig.«
»Je·nsl kom herhen!« raabte Klara, »skynd
Dig, jeg har en Nyhed at fortælle«
Jens havde seet og hørt Alt, intet Ord af
Samtalen havde undgaaet ham, han stod lænet op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
