Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Hittebarnet med mig, i saa Fald skal baade hans
og eders Lykke være gjort.«
Præsten hentede Kirkebogen og fandt efter lang
Stigen det Sted, hvor Barnet-3 Daab, dets Navn og
Fadder stod indført Det var alt hvad han kunde
meddele; men den gamle Klokker levede endnu,
efter ham blev der sendt Bud, og han kunde erindre
mere. Kudskefrakken, hvori Barnet havde ligget
indhyllet, blev ogsaa bragt tilveie; imidlertid sad
den fremmede Herre og greb sig vexelviis til de
syge Been og nikkede tilfreds og gned fine magre
Hænder, der vare besatte med store og kostbare
Ringe. Strax efter kjørte han og Præsten ud paa
Heden, hvor Jens vogtede Faar. Hunden gnede,
Jens saae iveiret, han sad som sædvanlig og skrev
med en Pind i Sandet· Det var varmt den Dag,
han havde knappet sin Faareskindspels op, indenfor
kom hans nøgne Bryst tilsyne. Den Fremmede
standsede og betragtede ham længe i dyb Tavshed
Jens vedblev at skrive, hans Læber bevægede sig,
han hviskede. Pludselig hævede han sit Hoved-
strøg Haaret tilside og saae stift og gjennemtrængende
paa den Fremmede
»Det er hendes Øine« hviskede Herren, »hendes
Pande og hendes Smil.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
