Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Det blev henimod Midnat for Gjæsterne forlode
Valkendorfs Huus-. Dronningen og hendes Damer
droge tilhest hjem til Slottet, Kongen og hans
Følge foretrak derimod at gaa.
»Nu maa vi have os en liden Lystighed,«
sagde Kong Christian, da de kom ned i Gaden,
»Natten falder for lang til at sove bort i disse
Tider. Find paa Noget, hvem der kan.«
Tet var en kjær-kommen Opfordring, efter hvilken
alle de Tilstedevcerende fæstede sig en lille sort
Silkemaske for Ansigtet; saa stormede den muntre
Stare igjennem Gaden med Stol og Jubel. Tjenerne
fulgte og lyste for dem med Blus og Treespaanerz
forst i 1673 blev det ved kongelig Befaling forkyndet,
at Ingen maatte bære Lyspind eller Blus paa aaben
Gade, men alene med Lygte sig behjælpe. — Har-
vixjen i Faklerne spruddede og gnistrede, de røde
Flammer kastede deres Lys henover de smaa Huse,
Borgervagten, som om Natten forrettede Vægter-
tsjenestey flygtede; hist klirrede en Rude, her blev et
faldefcerdigt Platikevcerk revet overende, længer nede
ind et Skrig fra en forfulgt Uskyldighed, saa standsede
den vilde Jagt en adstadig Borgermand, som kom
nynnende Ud fra Viinkvperens Bod. Han blev
draget frem paa Gaden, over en Vandpol stak
––c—-.– - »——— -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
