Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
var dødt og tavst omkring ham. Solen bredte sig
over Egnen, den skinnede ind i Skoven og paa det
røde Tag af Peter Gyldenstjernes Hun-Z. Skyerne
hang stille i Luften, ingen Bevægelse, intet Liv,
Tavshed, Drøm eller Sløvhed, hvor han saae hen.
Nede i Gaarden gjentog det Samme sig, en Flok
Hans laa halvt begravede i Stod, Hanen vaagede
foran dem og blinkede op mod Solen, en Stork
stod paa Ladebygniiigen og blundede med Næbet
under Vingen, alene Svalerne vare i Virksomhed,
de kom og forsvandt med langtrukne Skrig og i
store Kredse omkring Taget. Foran Jndgangen til
Haven stod et gammelt Hyldetrce i Blomst og sendte
en stærk Duft ind i Kammeret
Arel Urne sad ved Vinduet og saae ned for
sig. J hans mørke Tanker forenedes de sidste
Maaneders Sorger og feilslagne Haab til et samlet
Billede med den Elendighed, der her omgav ham,
Modsætningen var den rede Gaard nede foran
Skoven, hvor Solen skinnede, hvor Alt lod til at
gjemme Lykke og Jubel, og hvor han var glemt.
Af og til forekom det ham, at den vaagnede Vind
bar Svieisniens glade Latter gjennem Luften, han
rakte sig ud af Vinduet for ligesom at indaande
den. Lidt efter smilede han ad sig selv; ien Natur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
