Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
sine Hænder og bad, hvorom? om Lykke for det
Haab, han gik imøde
Ved Gyldenstjernes Havegjakrde bandt han sin
Hest, den rystede Toilen og gav sig derefter til at
rede af Græsset paa Taget Han lyttede for han
steg over G·jierdet, Alt var roligt og tavst derinde.
Oppe i de gamle Ælmetrceer slog en Nattergal
med langsomme og ndholdende Toner, som om den
kaldte paa hende, i de tomme Gange kunde han
skjelne et svagt Spor af en fiin og smal Fod, og
paa Bænken, hvor hun den foregaaende Aften havde
siddet henstrakt, tavs og drømmende laa en Blomster-
kost, hvis halvvisne og hængende Blade vare sammen-
bundne med et Græsstraa
Hvorlænge han ventede vidste han ikke, det
havde regnet og var blevet klart Veir igjen, Maanen
kastede sine Straaler ned imellem Grenene og lod
et skarpt Streiflys glide hen over Mosset og Løvet
paa Jorden. J Herregaarden syntes Alt at hvile,
fra et af Værelserne skinnede Lys bag et Gardin-
og Døren til Svalen stod aaben, en hvid, kvindelig
Skikkelse kom ud og saae ned i Haven. Han kunde
skimte Halsen og Omridset af hendes Bryst under
det tynde Stof, som indhyllede hende. Nu var der
ikke en Sky paa Himlen, i ankene hang Dug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
