Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
draaberne paa den sidste Dags friske Spindelvoev
Jnde fra Stalden lød Hestenes Prusten og Naslen
af deres Grimkjceder. Karen stod ubevægelig støttet
til Altanen og Hænderne foldede paa Rækværket
Et Suk lod, det syntes i hans Mening at lægge
en Bro mellem dem; da hun atter hævede sit
Hoved, saae hun en Mand svinge sig over Ræk-
værket og boie sig knælende ned til Gulvet. Hendes
forste Bevægelse var at træde tilbage, derefter
standsede hun og hendes store, blaa Øine hvilede
faste og ufravendte paa ham, det var alt det Lys,
de gjensite, som i dette Nu sorskende og spørgende
straalede ud fra dem. !
,,Tilgiv mig,« sagde han med en skjælvende
og srygtsom Røst, der indeholdt noget Betryggende,
paa samme Tid, som den aabenbarede hele hans
Lidenskabs Magt og Dybde.
Hun tav lidt, for hun Udbred: »Hvad vil J?«
»Se Eder. Jag mig ikke bort, jeg veed alt
hvad J- vil sige, hør paa mig, tro mig, der maa
være Noget i min Stemme, som vidner om, at jeg
taler Sandhed.«
Hans stammende Læber fandt endelig Ord, og
nu brød de frem, disse længe Undertrykkede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
