Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Nede i Lysningen havde hun hvilet fig, medens
Tjeneren bodede paa hendes sprungne Saddelgjordz
hun plutkede Blomster den Dag, bandt dem sammen
og kastede dem derefter bort igjen; sde visnede ved
hans Bryst.
Alle disse Minder glede forbi ham i dette
Øieblik som Skygger; idag vilde han atter faae
hende at se, atter være hende ncer»» og dog saa
uendelig langt borte. Der var i hans Suk og
Klage denne Gang noget bittert, Noget, som lignede
en Bebreidelse Han forekom sig selv som en Mand,
der har mistet Brugen af alle sine Lemmer.
Ved Rendebanen sagte han en skjult Plads
blandt Mængden udenfor Rækværket, han saae Karen
oppe paa Altanen og Torden spadsere omkring
nedenfor. Alle de Andre fandt den Unge Adel«s-
mand stor og ophoiet i-han—3 Ro og Freidighed,
Axel fandt ham frastødende han saae kun en paa-
tagen Ligegyldighed og en slet skjult Selvfølelse
over den Vigtighed, Øieblikket gav ham. Tilfidst
fandt han noget ligefrem Paatriengende i den
Dristighed, med hvilken Torden vedblev at se op
til Karen Gyldenstjerne, og endnu mere i det for-
trolige Smil, hvormed han hilste paa hende.
Folk i Nod. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
