Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
fulgte Torbens Uheld med stor Teeltagelse, han
blev liggende nogle Øieblikke udstrakt og bevidstløs
i Gruset, Blodet løb ud as hans Mundviger, da
Folkene bare ham bort fra Banen.
Kringe havde imidlertid ladet sig fange af en
gammel, hvidhaaret Rogter, til hvem dens Pleie i
Stalden var betroet, og den Eneste, der syntes at
øve noget Herredømme over den. Han stod og
tørrede Hingstens skummende Hals med sin rode,
uldne Hue, kjærtegnede og talede til den:
»Jeg sagde dem det nok, Du lader Dig ikke
ride, Dnl der er ikke den Mand til, født af kristne
Forældre, der kan sidde som Herre paa din Ryg,
men de vil intet tro mig.«
Efter Torbens’ Fald lod Skuespiller til at være
endt, Mængden begyndte allerede at forlade Stedet,
da der kom en Mand ind paa Banen med den
langsomme og bestemte Gang, der tyder paa en fast
Villie. Jdet han kastede Kappen over Rækværket,
viste han sig klædt i en mørk og tætslnttende Dragt, —
som tillod alle en udmærket Figurs Fortrin at komme
tilsyne. Midt paa Banen stod han stille og gjorde
en dyb Hilsen over mod Gyldenstjerne og hans
Selskab, derpaa gik han hen til Kringe. . Fanden
var· Axel Urne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
