Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
saae i dette Øieblik næsten lige saa bleg ud, som
ham, der laa foran hendes Fødder, sa1idsesløs, med
gispende Bryst og det fugtige, sammenfiltrede Haar
ned over Panden, der trak sig sammen i en dyb
Rynke omkring Øinene Jdet han hævede sit Hoved,
traadte hun et Skridt henimod ham, som om hun
vilde sige Noget, men betænkte sig igjen og rakte
stiltiende Faderen den Buket, hun bar Ved sit Bælte.
Da Axel fik Blomsterne, smilede han og trykkede dem
fast indtil sig med begge Hænder, derefter lukkede
han atter sine Øine og lod ikke til at have noget
Begreb om, at Skaren bragte ham hjem til Hr. Ene-
volds Gaard.
Der forløb mange Dage, hvori Axel Urne ikke
vidste af sig selv at sige. Han laa længe i en dyb
Søvn, slog derefter Øinene op og greb med den
ene Haand til Hovedet, som om det smertede ham,
den anden Haand var indviklet i en stor Forbinding,
der hindrede enhver Bevægelse Hans Opvaagnen
begyndte med heftige Feberanfald, vilde, stirrende
Øine og Panden perlende i Sved, han talte med
sig selv, stonnede og holdt Haanden afværgende ud
mod de Syner, som fremstillede sig for ham, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
