Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Flnite for ham, og modtog daglig ikke blot Peter
Gyldenstjernes Besøg, men spiste samvittighedsfuldt
alle de Udsogte Sygeretter, den gamle Adelsmand
bad om Lov til at sende op paa Gaarden.
En Aften vaagnede Axel, idet Solen skinnede
ind af Vinduet i hans Kammer. Han var alene,
hans Hoved smertede ikke mere. Efter flere mis-
lykkede Forsøg stod han ud af Sengen, trak sine
Klæder paa, vaklede hen og aabnede Vinduet. Han-3
første Blik faldt paa rige Hr. Peters Gaard, som i
den klare Astenluft syntes at være rykket nærmere
Kirkeklokken ringede til Solnedgang, Koerne
brølede, medens Hyrderne dreve dem ind i Folden
til Malkepigerne. Svalerne koidrede· Det maa
være Solens Pris, den lille Fugl synger, thi saa-
snart Lyset forsvinder, tier den. Alt hvad han
saae og hørte trængte sig til ham med en sørg-
modig Ynde; i denne Fred var han ikke deelagtig, i
denne Harmoni og Skjønhed var han den Eneste,
som led, og Ulykken var netop, at han forstod at
kæmpe, men ikke at lide.
»Der er gaaet lang Tid tilfvilde foran den
Gaard,« hviskede han, »hvor lykkelig kunde jeg ikke
have været imedens.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
