Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
»Nu ingen Snak mere. Respekt for den hoie
Lidel, Du taler om. Hvad er det, den Karl for-
tæller om Tyge Krabbe og Jomfru Karen deroppe?«
»Ja, der gaaer rigtignok Tale om deres Tro-
lovelse,« svarede Enevold undvigende, »men hvem
kan fæste Lid til Sligt, det har de sagt om Mange
foruden ham, og Ingen veed noget for vist."
»Jkke det!" raabte Klemmen og slog iVordet,
og trak det lille Trellelys, som oplyste Stuen, hen
foran sig, saa Axel tydeligt kunde skjelne ethvert
Træk i hans fede og glindsende Ansigt med de
lange, brune Tænder, der kom tilsyne, saasnart
han aabnede Munden. »Det kan gjerne ocere, at
saadan en opsproettet Kanin som Du ikke veed noget
foroist herom, men jeg kjender Hr. Krabbe-3 Lakei,
han har en Sølvknap i sin Hue, han kom herover
igaar og grinte ad mit Kammer, — ikke en heel
Rude i Rammen, overklistret med Blærer istedetfor
Glas, det er ikke engang godt nok til et Hunde-
huus for vor gamle Karo, bandede han paa. Det
er en Lakei, han læser i Peder med Sølvnøglen
som den bedste Magister, og kjender ikke et Ord
feil. — Jeg vil have en Rødbede og en ·salt Sild,
jeg vil have en Rodbedel« sang han pludselig.
»Han fortalte mig, at nu som imorgen Aften skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
