Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
blankt som Eders, er min Slægt ikke brav og
hcederlig? Tet faaer nu at være — J trolover
Eder og spørger: hvad saa, — det skal jeg sige Eder,
saa tover jeg først til det er skeet, og naar Lyset
er slukket og Døren lukket, gaaer jeg hen og lader
mig slaa ihjel, — aa, bliv ikke bange, det skeer
ikke her, ikke foran Eder, Folk skal ikke faae Lov
til at knytte Eders iavn sammen med mit. Te
slaan jo nede i Tyskland, der er Plads til mange
Grave, uden Eder er der Jntet tilbage, en Liden-
skab som min er stor nok til at lede af, man døer
ogsaa undertiden af den. Farvel! Herren lade
lyse sit Ansigt over Eder.«
Han tog sin Fakkel og gik, Karen holdt ham
ikke tilbage, hun stod med lukkede Øine og gled til-
bage mod Væggen, da Axel var gaaet, hun knugede
den ene Haand ind mod sit Bryst, som om det
gjorde ondt. Det kostede hende Moie at drage Veiret.
Da Axel kom ud paa Gangen, kaldte Huus-
hovmesteren ham hen til de øvrige Fakkeldragere,
og lod dem stille sig i to Riekker fra Spisesalen til
Klongens Sovevcerelser.
Lidt efter gik Vorge Trolle, som var med i
Følgen ud igjennem Gangen. Axel vendte sit Hoved
til Siden, for ikke at blive bemærket men Borge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
