Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
»Hvis han var den smukkeste, den rigeste, den
mægtigste Mand i alle Eders Majestcets Lande, jeg
trolovede mig dog ikke med ham,« svarede Karen
»Sporg ikke om mere, Herre Konge. Eders Aften-
drik bliver kold, tillad mig at gaa, det kan ei
blive anderledes«
Kong Christian greb hendes Haand, han følte
den skjælve i sin, hun var bleven bleg, men der laa
en Kulde og Bestemthed i hendes Udtryk, som
Kongens skarpe og gjennemtrængende Øine ikke vare
istand til at betvinge.
»Der stikker noget Andet under den Sag, end
J vil tilstaa,« sagde han, »mig skuffer man ikke;
nu spørger Kongen. Hvorfor kan J ikke trolove
Eder med Tyge Krabbe?«
Karen tav et Øieblik Kongen stampede i Gulvet.
»Men saa tal dog, Barn! svar mig!"
Da hævede Karen sit Hoved og svarede: »Jeg
er en vanæret Kvinde.« »
Kong Christian slap hendes Haand og traadte
et Skridt tilbage. Hr. Peter udstødte et klagende
Skrig, iHjørnet af Stuen lød et dybt Suk, der
stod Fakkeldrageren, det smeltede Vox dryppede ned
paa hans Haand, uden at han mærkede det, Ingen
gav Agt paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
