Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
og Enge tilfods paa de daarlige Veie. Nu ikke
mere herom, der kommer Arveds ridende. Op med
Hovedet, Kujon, smil og se fornøiet ud, Du skal
faae min Bestemmelse at vide, naar vi ere hjemme.«
Da Jørgen Skeel havde seet sig om i Staldene,
lod han Hesten sadle og red ooer til Nabogaarden
Der boede en Herremand som hed Palle Bruus,
bekjendt som en gjerrig og paaholdende Mand,
der ikke fandt noget Middel for ringe, naar det
gjaldt om at vinde Penge og forøge sit Gods.
Tet var i Høstens Tid og Palles Hoofolk kjørte
Rug hjem til Gaarden. Efter Skik og Brug maatte
de fattige Vonderkoner og deres Børn dengang
gaa omkring og sanke Ax paa Marken. Hvad der
laa paa Agre og Veie, efterat de sidste Neg vare
kjørte hjem, tilhørte dem. Palle holdt ikke af denne
Skik, han gik paa Vogt med en lang Pisk i Haanden
og med en af Hundene i en Snor efter sig, for at passe
paa, at ingen Fremmed kom over paa hans Mark.
Mødte han en Flok Børn, saa jog han dem bort,
kunde han ikke naae med Pisken, pudsede han Hunden
paa dem, selv havde han bundet sig en Pose om
Halsen og samlede deri med stor Omhu alle de
tabte Ax, han kom forbi, medens han gik og passede
paa Børnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
