Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Et eiendommeligt Smil viste sig i Jorgen
Skeels røde Ansigt idet han trak Hesten ud og
red bort. J Porten vendte han Hovedet tilbage,
Palle stod oppe i det aabne Vindue. De smilede
til hinanden.
Solen var gaaet ned, Høstaftenens graablaa
Taager lagde sig over Egnen, Kragerne fløi i
store Flokke ind mod Skovene og Bonderne skyndte
sig hjem efter at have tilbragt Dagen med Hov-
arbeide paa Herregaarden. Hogs Gjæster vare
komne, ude paa Toften dansede Folkene, Tyge selv
gik omkring med Hænderne paa Ryggen og hilste -
og smilede til Enhver, uden at det dog ret vilde
lykkes ham at forjage det pinlige Udtryk, der var
blevet tilbage efter Samtalen med Vibeke. Jorgen
Skeel sad oppe paa Svalen, magelig lænet henad
Træbcenken, han under-holdt sig med Fru Vibeke,
som havde taget Plads ligeoverfor ham, klædt i en
kostbar og udsyet Kjole, der viste et større Omfang
af blottede Former, end hun egenlig kunde vcere
tjent med. Jvrgens Ansigt vedligeholdt sit listige
Smil, under hvilket hans fede Kinder drog sig op
mod de smaa Øine medens han talede.
»Javis ,« vedblev han, ,,Tiden faldt mig lovlig
lang, da J vare borte, saa maatte jeg over til
Palle Bruus paa Lundgaard.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
