Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Forgangen Dag, da Hans Peter tog Muurmesterens
Stige og hentede en af Svaleungerne ned sra Taget,
tog J den fra ham og klyvede op og satte den ind
i Redeu igjen; da tænkte jeg paa, at J maaske
ogsaa vilde hjælpe mig, naar jeg klagede min Nød
til Eder. Jeg er ogsaa saadan en lille Fugl, de
gjør Fortræd, og som ikke kan bjerge sig selv.«
Derester fortalte hun Passek afbrudt og sogende
efter Ord, og medens en dyb Rødme bredte sig
over hendes Kinder, at hun havde holdt as Je:,.
saalænge hun kunde mindes, og at det var hendes
Livs høieste Lykke at blive hans og arbeide sammen
med ham, men Jeks var fattig, og hun var rig,
derfor kunde det ikke tilstede»3; Faderen havde til
hende-k- store Sorg bestemt hende for Mads Bodkers
Smi; det nyttede ikke, hun sagde nei, det lo de kun
af. Folk mente, hun kunde være vel tjent med
JJEadses Som fordi han havde en stor Gaard og
sad godt i det. Nu var det hendes ydmyge Bon,
at den naadige Herre vilde tage sig lidt af hende —
og Jes, hun vidste selv ikke hvorledes, — raade
hende, hvad de skulde gjore, — hun kjendte Jiigen,
hun kunde vende sig til, — tale til hendes- Fader
og bede for dem, —- Lanst Sillesen havde saa stor
Respekt for Nitmesteren· Det vidste hun blot, at
ii
—·-z .-’-
« —:-8——. - q- ·— —·.—.—-
k .
FLs i-
« -———-——s—k—.kk.cs——k-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
