Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
der stod skrevet en sort Streg og Ulykke over alle
hendes Fremtids Dage, om hun blev tvungen til
at gaa over Kirkegulv med den Bødkersøn
Passek havde reist sig op fra Bænken, medens-
hun talede, han knappede sin Kofte sammen og stod
rnnk og tavs foran hende, ogsaa det Udtryk, hvor-
med han nylig havde hilst paa hende, var for-
vandlet. Der er altid Noget hos den forsvarslase
Uskyld, som indgyder Ærbødighed den kommer til
os som Sangen fra en Kirke og synes at sige: her
er Gud tilstede. .
»Jeg vil gjerne hjælpe Jer," sagde han- »bare
jeg vidste, hvordan vi skulle fange Tingen an. Jeg
kapper Hovedet af den skeeloiede Bodkerkncegt, før
han faaer Dig. Jeg skal gaa ind og dundre for
din Fader, — men hvad nytter det, han er en
staedig, gammel Mand, som maa tages med Lempe
— Gaa din Vei, mit Barn, og lad mig tænke mig
om, tør dine Øine, Du maa ikke græde Jeg finder
nok paa Raad. J kan stole paa mig, begge To.
Vi skal faae den Sag vendt til det Gode; — skjøndt,
det siger jeg Dig, som mit Hjertes oprigtige Mening,
Du er altfor god og altfor nydelig, til at Jes med
. det brune Ansigt og det krøllede Haar skal blive
din Huusbond.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
