Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Husene et Kirketaarn, der rager op over dem, som
en Hyrde over sine Faar. Det er Lnchon, en Blomst
mellem Klipper, det yndigste, det mest kokette af
alle Frankring Badesteder.
Det egenlige Luchon, det, som gjør Stedet til
en Juveel i Pyrenceernes’ langstrakte Kjæde og giver
det sit eiendommelige Præg, er dog kun tilstede om
Sommeren, det forsvinder naar Bladene falde as
Træerne, og tager sig bedst ud i Esterniiddags-
belysning naar Solen synker bag Skoven, og lader
sine sidste Straaler funkle i Ruderne paa de evig-
rygende Hoteller. Da fyldes Terrasserne med for-
nemme Damer i lyse Silkekjoler, Billeder fra tusind
og een Nat, der lytte til Musiken ndenfor Knrsalen,
hilse op til Altanerne, fodre Svanerne ved Spring-
vandet eller lege med Børnene i Haven. Da lufter
det fra Bjerge, fra Skove og anketter, den synkende
Sol giver enhver Gjenstand varmere Farver, Alt
synes at svømme i dens gyldne Lys-, da er der Liv
og Skjønhed og en srisk Poesi udbredt over hele
Dalen. Skovene deroppe give Gjenlyd af Orkestrets
Toner, Pisken knalder, Hornet lyder, de Fremmede
vende hjem fra deres Udslngter, det er ligesom om
alle Følelser modtage deres Vaavirkning af det
varme Lys, Sproget bliver li»vligere, ethvert glødende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>